October 14, 2009

Jeg går dig i møde, Ina Serdarevic, juli 2009


Jeg drømmer om Caliban

den utæmmede vilde

den mørke laverestående


Jeg drømmer om Anselmus

den drømmende flyvske

den arabesk-ræsonnerende


Jeg drømmer om Meursault

den kølige selv-forankrede

iagttagende sol-elsker


Jeg drømmer om Siddhartha

den søgende altomfavnende

sand-mandala menneskeliggjort


Jeg drømmer om Castel

den besatte og hjemsøgte

hvileløse jæger


Jeg drømmer om Soares

den skrivende u-levende

stolens appendix


Jeg drømmer om Tristessa

den magre udsvævende

berusede blomst


Jeg drømmer om dem alle

og endnu mere om deres fædre

eller sønner


Jeg drømmer om Dig

dit navn i alle navnene

dit sæde mellem siderne


Men mest af alt, drømmer jeg om Mig

der bestandigt falder opad

og rejser mig igen, for

at mærke jorden smuldre under

opdigtede ben


Og på opdigtede ben går jeg dem imøde