Kvalme I

I bilen
sad vi
gennem ruderne
så vi
gennem brillerne

Under tagene
sov vi
i sengene
lå vi
under lagenerne

I skole
gik vi
over stenbroen
travede vi
i nye sko

Til fødselsdag
fik vi
under gavepapir
fandt vi
ønskerne pakket ind

På arbejde
gik vi
bag maskinen
sad vi
i uniformen

Til brylluppet
var vi
klædt på
dansende
i kjole og hvidt

Under jorden
sov vi
ind i evigheden
forsvandt vi
til evig tid

Og tiden er den eneste kvalme der varer ved

Mandag kl. 15:45 (Trivialdekadencen)

Røven ud af bukserne i hans skød
Rør blidere omkring hullet
Imens slikker katten sig mellem benene
med tungen lige i munden
Javel frøken, prøver at følge med
Drejer mig rundt, forvreden i vellyst
Jeg har simpelthen så ondt, du må ikke komme
Den strækker armene i vejret
sætter kløerne fast i tæppet
Lyset bliver tændt i vinduet overfor
Han skifter stilling
(Præferencestillingen, som Sébastien plejer at indtage)
Der er altid så vådt, vådt, vådt
Vi skal altid gå i seng sammen
Balthus lægger op til os
Vådt, vådt, vådt
Den rigtige Balthus–maleren– havde nok i at nedlægge mindreårige
Han klapper videre imens jeg vender og vrider mig
Baltus nej, kløerne op derfra
rrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrr, frække kat
Han (vi plejer at sige den) genoptager legen
med sig selv
Skulle DU ikke tidligt i seng
Lyset er tændt i alle vinduerne
i bygningen overfor
I hans øjne ses forskellige dyr fra barndommen
i fantasien
Jeg savner barndommen og udskejelserne
Du spurgte om noget
Jeg er øm, men intet føles bedre
Lyset trænger til flamme på bordet
Pas dit eget, dumrian
Nu flammer vi op
Jeg kommer
Jeg kommer ikke

Søndag kl. 03:45 (Sofaromancen)

Hovedet på puden i hans skød
Tryk hårdere omkring nakken
Imens fiser katten rundt med
postkortet i munden
Nej, jeg ser TV, prøver at følge med
Drejer mig rundt, fovreden i muskelspændinger
Jeg har simpelthen så ondt, kom nu
Den kravler op ad højtaleren og
sætter kløerne fast i nettet
Lyset bliver slukket i vinduet overfor
Han skifter kanal
(Anal rundfart som Sébastien plejer at sige)
Der er altid kun lort, lort, lort
Så lad os gå i seng
Balthus er ved at splitte højtaleren ad
Lort, lort, lort
Den rigtige Balthus- maleren- må vende sig i sin grav
Han zapper videre imens jeg vender og vrider mig
Balthus nej, kom ned derfra
rrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrr, dumme kat
Den (vi plejer at sige han) genoptager legen
med kortet
Skulle DU ikke tidligt i seng
Lyset er slukket i alle vinduerne
i bygningen overfor
På kortet ses forskellige dyr fra Ree-parken
i Ebeltoft
Jeg savner Ebeltoft og køreturene
Jeg spurgte om noget
Nakken er øm, men jeg føler intet
Lyset er ved at gå ud på bordet
Pas dit eget, dumrian
Nu går det ud
Jeg går i seng
Jeg går i seng

Hvis bare

Minderne hober sig op
under puden
og trykker mod hovedet så
jeg ikke kan sove

Hvis bare jeg kunne sove for evigt!

Lagenerne vikler sig om fødderne
og fødderne om lagenerne
og laver små ufrivillige spjæt for
at komme rastløsheden til livs

Hvis bare jeg kunne sove for evigt!

Jeg er så vågen og så træt
og sengen er hele min verden
og puden er min silkegrav
for natten og for dagen

Hvis bare jeg kunne sove for evigt!

Søvnløshed er ikke det værste man har,
men det værste man kan være
og når du og jeg gøres op i summen af
søvnløse stunder i horisontal livslede,
er natten pludselig ikke så sort

Hvis bare jeg kunne sove for evigt!

Og når natten ikke er natlig og
dagen ikke er daglig
og når time og anti-time bytter roller,
spiller livet ingen rolle, men udspiller sig
for øjnene af den søvnløse

Hvis bare jeg kunne sove for evigt!

Sengen falder gennem sig selv ved tanken
om den falske opvågnen til en ny dag
og natten lurer på mig
som en lumsk vicevært

Hvis bare!

Når nat og dag bytter roller
og hovedrollen i mit liv gives til en anden,
falder jeg gennem sengen og
sengen gennem mig
og en skygge i mørket trykker
puden mod mit ansigt og
jeg falder
og falder
og falder
dybt i søvn

Hvis bare jeg kunne vågne op til evigheden!

I musikken

Jeg elsker dig i musikken
og i det frie vers
elsker dig frit mellem linierne
og imellem versene
griber du ud efter ordene
med dine spinkle hænder
som ikke engang kan rumme verden
og du snubler og falder
over en identitet

Hvad hedder din mor,
spørger du
som om detaljen
kan bringe os tættere sammen

Olga, svarer jeg
og så bliver du mundlam
og kigger ud i luften
som for at lede efter nye ord

Hvad finder du?
Du finder blyant,
fest, farve, ønsker,
rejse, dyr, musik,
tekster, navne, uddannelse
og hvor bor jeg
og hvordan
og hvilken
og hvornår og her er mit nummer
og jeg forstår dig ikke, for
jeg vil bare gerne kysses til
bevidstløshed
til ordløshed
til kropssprog