March 16, 2009

Kvalme I

I bilen
sad vi
gennem ruderne
så vi
gennem brillerne
Under tagene
sov vi
i sengene
lå vi
under lagenerne
I skole
gik vi
over stenbroen
travede vi
i nye sko
Til fødselsdag
fik vi
under gavepapir
fandt vi
ønskerne pakket ind
På arbejde
gik vi
bag maskinen
sad vi
i uniformen
Til brylluppet
var vi
klædt på
dansende
i kjole og hvidt
Under jorden
sov vi
ind i evigheden
forsvandt vi
til evig tid
Og tiden er den eneste kvalme der varer ved